IBSKER HAVTORN TÆRTE

Denne tærte er inspireret af Key lime pie fra Florida, vi har lavet den i en nordisk udgave, som familien er meget begejstrede for og nu glæder vi os til at dele den med jer. 

 

Tærtebund:

200g digestive kiks 100g smeltet smør

Havtorncreme:

  • 1 dåse kondenseret mælk 4 æggeblommer
  • 1 lille dl 100% havtornsaft 1-2 spsk havtornflager

Pynt:

Vi rørte 1 tsk. havtornmarmelade med 1/2 tsk. 100% havtornsaft og dryppede lidt på den afkølede kage.
Server med flødeskum

Sådan gør du:

Digestive kiks blendes og blandes med det smeltede smør.
Tryk kikseblandingen ud i en smurt springform (ca. 24 cm) og bag bunden ved 170 grader varmluft, i ca. 8 min.

Sænk temperaturen til 150 grader. Mens bunden køler lidt, piskes æggeblommerne sammen med den kondenserede mælk, havtornsaft og havtornflager.

Hæld cremen over bunden og bag kagen ved 150 grader varmluft i ca. 16 minutter. Kagen skal køle helt af før du pynter og serverer.

Indsend en kommentar

Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort