Havtorn
Vi fortæller om havtorn og vores erfaringer med de smukke orange bær, som vi dyrker på Bornholm.
Da vi etablerede vores egen havtornplantage tilbage i foråret 2010, var det med stiklinger købt i Sverige og Tyskland. På det tidspunkt var det ikke muligt at finde udvalgte sorter af havtorn i Danmark.
I dag er der ikke mange planteskoler, hvor havtorn ikke er den fast del af sortimentet. Der er styr på sorter og vejledning og der er sket rigtig meget for kendskabet og interessen for havtorn i løbet af de sidste 10 år.
Der findes mange forskellige sorter af havtorn, mere en 60. Og havtorn er det man kalder 'særbo', hvilket vil sige at der findes han- og hun-planter. Det er kun hun-planter der får bær. Men ingen bær uden bestøvning fra han-planter.
Herunder kan du se et billede af en hun-plante i foråret og en han-plante. Det er muligt at se forskel, når man først ved hvad man skal kigge efter.
I foråret får hun-planterne først små sølv-grønne blomster og efter dem springer bladene ud. De små brune 'kogler' der findes på han-planterne indeholder den pollen, der i løbet af april/maj bestøver hun-planterne.
Høst af havtorn:
Havtorn sidder tæt på buskens tornefyldte grene, og kan være vanskelige at plukke. Derfor foregår høsten ved at klippe grene af busken, fryse dem og herefter slå bær og blade af grenene.
Dette er høstmetoden og har ingen indvirkning på smagen af havtorn. Ind i mellem blandes havtorn sammen med slåen-bær, der netop indeholder bitterstoffer, som skal have frost, for at blive søde nok til at anvende. Men dette er altså ikke tilfældet for havtorn, her er indfrysning blot en del af høstmetoden. Eller dvs. man bruger denne høstmetode, fordi saften i havtorn har et højt indhold af olier og hvis ikke bærret fryses umiddelbart efter høst, vil denne olie begynde at harske og give bærret en dårlig smag.
Det er sæson for havtorn i august og september. Her er bærrene modne og smager fantastisk. Vores egne sorter høstes som regel fra anden uge i august og så har vi en senere sort som høstes i september. Vilde havtorn er som regel lidt senere. Men vi anbefaler at man smager på bærrene, hele sæsonen og gerne før, for de grønne umodne havtorn kan også noget i et køkken.
Til husholdningsbehov, kan man sagtens plukke et par kilo i hånden.
Botanisk set er havtorn en nød, med en frugtsats rundt om. Hvert lille orange bær indeholder en kerne (nød) på størrelse med et hørfrø. Disse kerner indeholder kerneolie, der består af 87% umættede fedtsyrer. Hovedparten af K og E vitamin findes i denne olie.
Havtorns egenskaber:
Da vi også sælger havtornprodukter, har vi fået besked på at vi ikke også må fortælle om næringsindholdet og de gode egenskaber for havtorn. Derfor finder i ingen information om dette her, selv om vi selvfølgelig ved en masse, efter at have arbejdet med havtorn i mere end 10 år.
Der findes mange oplysninger på nettet, også om havtorn og det kan være svært at gennemskue, hvilke der er korrekte og hvilke der ukritisk er kopieret og anvendt. Så hvis du gerne vil dykke ned i næringsindholdet i selve havtornbærret kan vi anbefale Frida.fooddata.dk. Og så kan det være godt at huske, at en del vitaminer er følsomme for varme, lys og ilt og derfor hurtigt henfalder ved forarbejdning af råvaren.
Vi får masser af tilbagemeldinger fra folk der synes de har god gavn af f.eks. at drikke vores havtornsaft og det er vi glade for, men vores grund-filosofi er at vores produkter skal smage godt og være enkle og gennemskuelige. Favoritter er gode, men variation er guld. 
Vi følger ivrigt de videnskablige undersøgelser af havtorn, og arbejder løbende på at få testet indholdet af vores egne havtorn, blade og kerneolie.
Havtornbær
Havtornens bær kan opdeles i skal, saft og kerne. Bærret har stort set ingen frugtkødsstruktur, men er nærmest bare en nød med saft og skal rundt om. Råsaften deler sig i 3 dele: Øverst er frugtsaftolien. I midten er det frugtsaften, med størstedelen af smagen. Denne saft er forholdsvis klar og har en pH-værdi mellem 2,6 og 4,2. Det nederste saftlag kan indeholde lidt bundfald fra skallerne, som er kommet med igennem pressen. Vi får omk. 90% af bærvægten ud i saft, men det kan variere lidt, afhængig af sort, modenhed og presseeffektivitet.
Havtorn vokser vildt ved landets kyster
Havtorn er en pionervækst, og menes at være en af de første planter til at etablere sig efter sidste istid. Den startede formentlig inde i landet, hvor der var åbne vidder, men andre planter har med tiden drevet den ud til kysten, hvor den kan stå ugeneret og få masser af sol. Det er også langs kysten, at du finder de fleste vilde havtorn i dag, men de kan også findes i forlatte grusgrave eller andre steder hvor der ikke vokser så meget andet.
Havtorn har kvælstoffikserende knolde på rødderne, og bærer dermed sin egen 'madpakke'. Busken klarer sig fint i næringsfattig jord f.eks. sandjord. Vores buske dyrkes i lerjord, og det klarer denne sejlivede plante altså også.