Havtorn er en busk, der typisk vokser tæt på havet, og som kan trives vokse i næringsfattig jord. De små orange bær sidder tæt på buskens tornefyldte grene, og er vanskelige at plukke. Høsten foregår derfor ved at klippe grene af busken, fryse dem og herefter slå bær og blade af grenene. Til husholdningsbehov, kan man dog sagtens plukke et par kilo i hånden.



Botanisk set er havtorn en nød, men med en frugtsats rundt om. Hvert lille orange bær indeholder en kerne (nød) på størrelse med et hørfrø. Disse kerner indeholder kerneolie, der består af 87% umættede fedtsyrer. Hovedparten af K og E vitamin findes i denne olie.

En vitaminbombe:

Havtorn kaldes ofte for et superbær, da det har et højt indhold af vitaminer, fedtsyrer og carotenoider. Når du spiser rå havtorn, får du bl.a. A-vitamin, flere forskellige B, E, K og C vitamin, samt omega 3, 6, 7 og 9. Man siger, at et havtornbær indeholder lige så meget C-vitamin som en appelsin.



Vi følger ivrigt de videnskablige undersøgelser af havtorn, og arbejder løbende på at få testet indholdet af vores egne havtorn, blade og kerneolie.

Havtornbær

Havtornens bær kan opdeles i skal, saft og kerne. Bærret har stort set ingen frugtkødsstruktur, men er nærmest bare en nød med saft og skal rundt om. Råsaften deler sig i 3 dele: Øverst er frugtsaftolien. I midten er det frugtsaften, med størstedelen af smagen. Denne saft er forholdsvis klar og har en pH-værdi mellem 2,6 og 4,2. Det nederste saftlag kan indeholde lidt bundfald fra skallerne, som er kommet med igennem pressen. Vi får omk. 90% af bærvægten ud i saft, men det kan variere lidt, afhængig af sort, modenhed og presseeffektivitet.

Vokser vildt ved landets kyster

Havtorn er en pionervækst, og menes at være en af de første planter til at etablere sig efter sidste istid. Den startede formentlig inde i landet, hvor der var åbne vidder, men andre planter har med tiden drevet den ud til kysten, hvor den kan stå ugeneret og få masser af sol. Det er også langs kysten, at du finder de fleste vilde havtorn i dag, men de kan også findes i forlatte grusgrave eller andre steder hvor der ikke vokser så meget andet. 

Havtorn har kvælstoffikserende knolde på rødderne, og bærer dermed sin egen 'madpakke'. Busken klarer sig fint i næringsfattig jord f.eks. sandjord. Vores buske dyrkes i lerjord, og det klarer denne sejlivede plante altså også.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag opskrifter, erfaringer og inspiration